Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og dø, og maatte være skyldige til den evige død, om ikke Jesus Kristus var kommen os til hjælp og havde som et uskyldigt lam taget denne skyld og synd paa sig, havde betalt for os ved sin lidelse og endnu hver dag staar og træder frem for os som trofast, barmhjertig midler, frelser og eneste prest og biskop for vore sjæle.

9. Hermed forkaster og fordømmer jeg som pur vildfarelse al lærdom, som priser vor frie vilje, da den strider bestemt mod denne hjælp og naade af vor frelser Jesus Kristus. Ti fordi udenfor Kristus døden og synden er vor herre, og djævelen er vor gud og fyrste, kan der ikke være nogen kraft eller magt, intet vet eller forstand, hvormed vi skulde kunne hjælpes frem til eller stræve med at opnaa retfærdighed og liv, men vi maa, forblindede og fangne, tilhøre djævelen og synden, saa vi maa gjøre og tænke, hvad der behager dem og er Gud og hans bud imod.

10. Saaledes fordømmer jeg baade de nye og gamle pelagianere, som ikke vil lade arvesynden være synd, men at den kun skal være et lyte eller en feil. Men da døden kommer over alle mennesker, kan arvesynden ikke bare være et lyte, men altfor stor synd, som st. Paulus siger, Rom. 6,27: Syndens sold er døden — og atter, 1 Kor. 15, 56: Synden er dødens brod. Og saaledes taler David, Salme 51, 7: Se, jeg er født af syndig sæd, og min moder har undfanget mig i synd; han siger ikke: min moder har undfanget mig med synd, men jeg, jeg, jeg er avlet af syndig sæd, og min moder har undfanget mig i synd, det vil sige; jeg er i moders liv vokset af syndig sæd, saaledes som det ene kan forklares efter den hebraiske tekst.

11. Følgelig forkaster og fordømmer jeg ogsaa som bare djævelsk partivæsen og vildfarelse alle