faat istand i hast, for at ikke e. kf. n. skulde bli
foruroliget ved at høre om mit komme; for jeg skal
og maa være til trøst for enhver og ikke til skade
for nogen, vil jeg være en sand kristen. Det er en
anden mand end hertug Georg, som jeg har med at
gjøre, han kjender mig fuldt vel, og jeg kjender
heller ikke saa lidet til ham. Hvis e. kf. n. trode,
saa skulde De faa se Guds herlighed. Men fordi
De endnu ikke tror, har De heller ikke set noget
endnu. Gud være kjærlighed og lov i evighed,
amen.
E. kf. n.s underdanige tjener
Martin Luther.
Dette skrift udkom i januar 1526. Forordet (1—19) meddeles her kun i uddrag. 1—4 handler om friheden ved ordningen af gudstjenesten, 5—6 om latinsk messe: „det første slags gudstjeneste“.
7. For det andet har vi den tyske messe og gudstjeneste, som vi nu skrive om, og som maa indrettes for de enfoldige lægfolks skyld. Men disse to slags maa vi altsaa lade foregaa saaledes, at de holdes offentlig i kirkerne for alt folket; inden dette er der mange, som endnu ikke tro eller er kristne, men størstedelen af dem staar og gaber for at faa se noget nyt, akkurat som om vi holdt gudstjeneste blandt tyrker eller hedninger paa aaben plads eller ude i marken. For her er endnu ingen ordnet og bestemt forsamling, hvori man kunde styre de kristne efter evangeliet, men det er en offentlig tilskyndelse til troen og kristendommen.
