har ogsaa i særdeleshed enhver biskop og sjælesørger i sit bispedømme og i sit prestegjeld eller blandt sine[1].
26. Paven gjør meget vel deri, at han ikke giver sjælene forladelse i kraft af nøglemagten (som han ikke har), men ved anden hjælp eller ved forbønner[2].
27. Det er menneske-paafund, som prædikes af dem, der foregive, at saasnart skillingen kastes i kisten og klinger, fra det øieblik af farer sjælen ud af skjærsilden.
28. Det er vist, at saasnart skillingen klinger i kisten, saa kommer vindesyge og havesyge, og de tiltage og blir større; men hjælpen eller kirkens forbøn beror bare paa Guds vilje og velbehag.
29. Hvem ved, om ogsaa alle sjæle i skjærsilden vil være forløste, som det siges, at det er gaat med st. Severin og Paskal[3].
30. Ingen er vis paa, at han har nok af sand anger og syndesorg; saa meget mindre kan han da være vis paa, om han har faat fuldkommen forladelse for sine synder[4].
31. Ligesaa sjelden, som der er nogen, der har en sand anger og syndesorg, ligesaa sjelden er der ogsaa nogen, som faar sand aflad, det vil sige, det er meget sjelden at finde nogen.
32. De, som mene ved aflads-breve at være visse paa sin salighed, baade de og deres mestere vil fare sammen til djevelen.
- ↑ Paven har ingen magt over skjærsilden; han kan kun bede for sjælene, men det kan ogsaa andre.
- ↑ Saa hed det nemlig i eldre pavelige kanoner og ritualer.
- ↑ Legenden fortæller, at disse to paa grund af sine fortjenester straks kunde være slupne ud af skjærsilden, om de havde villet nøies med en ringere herligheds-grad, men de vilde heller bie lenger for senere at kunne komme til den fuldkomne herlighed at se Gud.
- ↑ Altsaa er ogsaa afladens kraft usikker.
