Der er saaledes formentlig flere Grunde for, at Skolen
overhoved godkjender den nyere Retskrivning. Den er
nemlig simplere og saaledes lettere at lære. Men om den
saa ikke havde denn Anbefaling, saa vilde Skolen undetvivl
alligevel gjøre rettest i at tage Hensyn til den,
idetmindste indtil en vis Grændse, da den sees at have
Medhold af saa Mange og at gjøre sig gjældende med anseelig
moralsk Kraft, saa anseelig endog, at den, skjønt den for
nogle Tiaar siden kun havde faa Tilhængere, nu for en
stor Del har fortrængt den ældre, der dog herskede gjennem
Skolen og altsaa ved Vanen og Øvelsen fra Barndommen,
og følgelig maatte have Skolens Overbestyrelse paa
sin Side.
Dersom der nemlig ingen Undervisning gaves i Modersmaalet og altsaa heller ikke i dets Retskrivning, som Tilfældet virkelig var indtil for omtrent 100 Aar siden, da havde den ældre og den nyere Retskrivnings Tilhængere omtrent lige Fordel, idet de kun paa Litteraturens Omraade kunde forfægte hver sine Meninger, dels ved Grunde, dels ved Exempel og Handling. Men nu har Skolen i henved 100 Aar taget sig af den saakaldte ældre Retskrivning og opdraget Ungdommen, Kuld efter Kuld, i den, og enten overseet den nyere eller ligefrem arbejdet paa at indtage Ungdommen mo den. Og alligevel har den nyere vundet sine fleste Tilhængere i dette Tidsrum, medens den gamle har tabe over Halvdelen af sine.
Det sees da formentlig heraf, at hverken Skolen selv eller Skolestyrelsen kan holde oppe nogen vis Retskrivning i Skriftsproget og Litteraturen for alle Tider, om den end nok saa meget tager sig af den, som den har gjort med den nu saakaldte gamle Retskrivning. Skolestyrelsen kan tvinge Børnene til at lære den vanskeliger Retskrivning i Skolen istedenfor den lette, at lære en, der med hver Dag gaar mere og mere af Brug, saa Børnenes Skrivemaade allerede tildels er forældet, før de komme til at faa bruge den i Livet; men ingen Skolestyrelse kan hindre Lærlin-
