Side:Udkast til Retskrivning i Skolen.djvu/4

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

den her ogsaa kun som et ophøjet Maal, som Noget, man maa have in mente og søge at nærme sig, om end Hensyn til en historisk og nedarvet Skriftsprogets Tilstand ikke gjør det tilraadeligt at gjennemføre den med ubøjelig Strenghed. Heraf følger, at man ikke opgiver den gamle Retskrivning i hvert enkelt Stykke, fordi om man opgiver den som Helhed, ligesom man ikke praktisk viser sig som Fritænker i Retskrivningen eller som En, der tager enhver Nyhed for god, bare fordi den danner en Modsætning til det Gamle. Med andre Ord: Ligesom man ikke har svoret paa den gamle Retskrivning i Alt, om man end følger den i det Hele og Væsentlige, saa har man heller ikke svoret paa den nyere som Helhed, om man end overhoved holder med de “Nyere” i dette Spørgsmaal. Mange af den gamle Retskrivnings Tilhængere, der holde paa dens Hovedsætninger, Læren om Selvlydsfordobling og stumt e, lempe sig efter de Nyere i Betegnelsen af f. Ex. k, og da atter nogle mere, idet de skrive Kanal, Kasus, Kvinde, Karakter, vokse med k og sløjfe c, q, ch og x, andre mindre idet de kun sløjfe c, q, ch, men ikke x, medens atter andre vel forkaste c og q, men holde paa ch og x.

Ligeledes gaa den nyere Retskrivnings Tilhængere dels mere, dels mindre vidt; dog regnes vel Ingen til dette Parti, hvis han ikke gaar i alle Fald saa vidt, at han forkaster Selvlydsfordoblingen og det stumme e. Andre Punkter, hvori der, af Flere eller Færre, i længere Tid eller først i de sidste Aar, er vovet Afvigelse fra det Gamle, altsaa Nyheder, er forresten foruden nys anførte, nemlig 1) k for c, ch, q og tildels for x, — ogsaa 2) j for i i de saakaldte Tvelyd, 3) á eller å for aa, 4) f for ph, 5) s for z, ps og tildels for x, for ti og for c, 6) t for th, 7) Afskaffelse af endnu flere af de efter Oldtidens saavelsom efter Nutidens Udtale uberettigede d’er og e’er (saasom i Svend, kalde, falde, troede, snoede), 8) Indførelse af oldnorsk Skrivemaade med e for æ, samt 9) o for aa, og 10) Afskaffelse af store Forbogstaver, dels kun i substan-