Side:Udkast til Retskrivning i Skolen.djvu/1

Udkast til Andragende til Kirkedepartementet om Tilladelse tili visse opgivne Tilfælde at maatte fölge den nyereRetskrivning i Skolen. ———

Der er som bekjendt stor Uoverensstemmelse i Retskrivningen hos de forskjellige Forfattere hos os. Denne Uoverensstemmelse har dog ikke altid været, som den nu er. I Begyndelsen af dette Aarhundrede var der i Sammenligning med nu en mærkelig Enighed med Hensyn til Retskrivningen mellem de allerfleste Forfattere i Norge og Danmark. Denne Enighed kom formentlig af, at man dengang mere fulgte nedarvet Skik og Brug, uden videre at prøve, om denne havde anden Ret end den historiske, nemlig at det nu engang var den og ingen anden, der var tilstede i Skriftsproget. Uden at ville have nogen personlig Mening skrev hver Enkelt, ligesom han saa, at hans nærmeste Forgjængere og Mængden af hans Samtidige plejede at skrive. Man betragtede Retskrivningen som en Del af Sproget selv og tog derfor baade den og dette som Noget, der nu engang var, som det var, og som der ikke var Andet at gjøre ved, end at bruge det med de Fejl eller Fortrin, det engang havde, og med disse at lade det gaa over til Efterkommerne, ligesom man havde faaet det fra Fædrene. Denne gamle Retskrivnings uforstyrrede Tilstand strakte sig fra forrige Aarhundrede ind over omtrent første Fjerdedel af det nærværende. Men i anden Fjerdedel af vort Aarhundrede er Retskrivningen efterhaanden indtraadt i et Slags Opløsningstilstand, idet Forfatterne ikke længere