derne, der skulde skaffe den en ny Kjole uden at den faar nogen. For det Tredie ærgrer den sig over at et Grundlovsbud vil rulle overende, naar den selv ruller; thi naar den styrter, vil ingen Konge kunne krones i Throndhjems Domkirke. Bagom denne samme Kirke ligger Kongsgaarden, bekjendt af en mærkelig Begivenhed i Oldtiden, da man der slog Einar Tambeskjælver ihjel, og af en ditto i Nutiden, da man slog en Buk ihjel. De, der ere hengivne til at anstille filosofiske Betragtninger, kunne her faae en fortræffelig Anledning til at overbevise sig om at Alt i denne Verden forandres forholdsviis, saa at Ligevægten opretholdes. Før slog man Hoveder af Helte paa Kalvskindet og dræpte Einar Tambeskjælver i Kongsgaarden; nu skjærer man Kaalhoveder af paa det ene sted og slaaer Faar ihjel paa det Andet.
Men ved Siden af alt dette Kuriøse maa vi dog opstille Minderne om en af vore hæderligste Mænd, og male dem i den alvorlige Tone, som de tilkomme; vi mene Minderne om Thomas Angell. I denne forsømte Kongegrav, som kaldes Nordens berømteste Kirke, hviler ogsaa den Mand, som endnu Throndhjems Fattige velsigne, og som, ved sine Gaver og sine milde Stiftelser, vil bringe sit Navn i Erindring, naar meer end een Konge er glemt eller forbandet. Klosteret, Angellstuerne, Latinskolen, Vandledningen og mange andre Vidner staae i Throndhjem og pege hen paa den hensmuldredes Grav i den ærværdige Dom. Og han vil leve selv om Domen synker!
Vi have strøget Haanden over Panden for at forsøge paa at forjage Mindet om Throndhjems ædleste Mand og atter gribe den mere muntert klingende Streng, hvorpaa vi før spillede; men vi nægte ikke at løsrive os saa hurtigt
