meslagere have taget sin Bopæl paa bemeldte Kalveskind. Paa Venstre Side av Skindet ligger Kalven i sin hele Skjønhed og Feedhed; med andre Ord, for at tale mindre figurlig; Throndhjem, med sine brede Gader, trange Veiter, store Huse og 14 000 Indvaanere, udstrækker sig lige til Fjorden og seer betænksomt udover den sandige Grund som om den vilde sige: „Kunde man finde Guld her, som ved Californiens Floder, fik man kanskee dog en Havnedæmning istand.“ – Fjorden skyller Dag for Dag mere Sand ind, men Guld skal ikke være bleven bemærket.
3.
Paa det førnævnte mærkelige Kalveskind blev i Fordums Dage udgydt en betydelig Mængde Blod, hoveder bleve afhugne i tusindeviis, og for at ikke Mindet om Forfædrenes Heltegjerninger skal gaa til Grunde har man vedligeholdt Skikken. Man hugger fremdeles Hoveder af paa „Skindet“, men Hovederne høre til de koldblodige Dyrs Legemer; de ere, som vi engang før have tilladt os at gjøre opmærksom paa, af Kaal. Og der ere mange Kaalhoveder paa Kalvskindet.
Følger Du os videre paa vor Promenade, kjære Leser, kommer Du til vor berømte Domkirke, der gaar for Luud og koldt Vand, som det hedder. Denne gamle Prydelse for Nidaros har nu snart ærgret sig ihjel af tre Aarsager. For det Første ærgrer den sig fordi vaare patriotiske Bønder paa Storthinget have havt saa liden Agtelse for sine Forfædres Minder og Gjerninger, at de lade den stolteste af deres Descendenter ligge mere nøgen end et Lægslem. For det Andet ærgrer den sig over, at Regjeringen kaster Statens Penge bort til Skræd-
