bekjendte Vaaben: et Asens Kjæveben. Vi have nogle Gange havt den Fornøielse at være Vidne til deslige Kampe mellem det danske og det slesvigholsteenske Parti udi den gode gamle Stad Nidaros, og kunne, da vi desværre ikke have nogen af Corsarens xylographer til vor Tjeneste, kun give et ufuldstendigt Billede af Striden. Læseren maa staae udenfor Kulisserne, han kan faae høre, men ikke see de Stridende, og for at Spectaklet ikke skal blive alt for Rædsomt, ville vi kun lade to Personer, DHr. A. og B., komme i Haarene paa hinanden:
A. Gute Morgen Freund, Du hast læst den Bladen wohl? Gott verdame mich, det er skræklicht et grueligt Blodbad som der bei Fredericia været bin.
B. Ja, vi have været tapre Ka'le; vi have banket jer anstændig. Jo, I have faaet ganske artige Børst!
A. Wat Du siger, Freund? Du sagst Vi, und vi hafer jo ikke været mit Nogen af Uns. Du bist ein dummer Kerl und die Dänen sich tilbage drak für den tapre Anfürer, hm, ja, was heist er nun der verdamte Kerl.
B. Ja det veed jeg min Salighed ikke; thi jeg har endnu ikke hørt tale om en tapper Schleswigholsteiner.
A. Was sagst Du Bruder? Dat geht nicht Gut. Gjør mig nicht bøse. Ich bin ein Holsteiner und Gott verdame, ich bin tapfer; ich kan ribe und ich kan skide til links und til rechts auf einmal mit twei Pistolen. Kam heran, Du solist sehen!
B. Aa, lad nu de Narrestreger fare; kom og lad os drikke en Dram.
A. Kein Dram, Gott verdame; kein Dram. Ich bin Schleswigholsteiner und Du hast mir gesagt ich bin ein Cujon. Nein, kein Dram.
