5.
Ligesom den Berlingske Tidende og Børsenhalle strides om hvem der ere de Tappreste, Tydskerne eller Danskerne, saaledes strides ogsaa her i Throndhjem grausam die Deutsche und die Danen über die Kriegsfrage und seine Aufløsung. I tretten samfulde Maaneder have vi havt den Fornøielse at lee ad alle de Narrestreger, som Tydskerne, Danskerne og den uendelig begrædelsesværdige Skandinavisme har fremkaldt oppe i vort Torskens, Seiens, Sildens og Laxens før fredelige og upolitiserende Hjem. „Den Frimodige“ har grusomt faret afsted med sine Dødsdomme over alle Mennesker, der ikke ved den røde Republiks Hjælp fik en Bondekofte paa; Adresseavisen, som forhen blot sang om det Spegeflesk, de deilige Pølser og de nydelige Gryn, som den havde at falbyde, har nu ganske tumlet sig ind i das Ausland. Grebne af Tidens store Ideer om Frihed og Lighed ere Throndhjems Indvaanere geraadede i „ein Zustand“, som er værre end Reisers fürgtelige Ildebrandshistorie. Vi skulle tillade os i en kort Skizze at vise Fysiognomiet af de kjæmpende Parter.
Har man end ikke her i Throndhjem politiske Klubber af samme Sort, som man finder dem i Paris, og gaae end ikke paa vaare Gader, andre Jacobinere med røde Huer, end de godmodige Bønder, der tygge deres Skillingskage og passe sin fredelige Dont, naar man lader dem gaae i Ro, saa have vi dog Forsamlingssteder, hvor Jyder og Tydskere og halve Jyder og halve Tydskere og qvart Jyder og qvart Tydskere komme sammen for at slaaes, fornemmelig hver Postdag. Naar de slaaes, bruge de i Almindelighed Allesammen Samsons
