Hopp til innhold

Side:Trondhjems Mysterier.pdf/29

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

6te Capitel,
der handler om Stillinger og Forholde.

1.

Foreløbig ville vi fortælle Dig, gode Læser, at dette vorder et saare langt Capitel. Gud give det ikke i sin Længde ogsaa maa blive saa kjedsommeligt, som Striden mellem Danmark og Tydskland, eller som Kjævlerierne mellem Morgenbladet og Rigstidenden, eller som et vist Blads Conventikkel-Artikkel. Du kan tro, Læser, at de throndhjemske Stillinger og Forholde i mere end en Henseende ere saare besynderlige, og der skal et vist Mod til at gaae ind paa at bedømme dem. Da en Redacteur imidlertid altid maa ansees som etsalgs „Varg i Veum“, der ideligt maa udsætte sig for at faae en banket Trøie, bliver hans Hud med Tiden saa barket, at nogle Prygl mere eller mindre ikke kunne gjøre synderlig til Sagen. Desaarsag gaae vi lige løs paa de nævnte „Stillinger og Forholde“ uden at spare Venner eller Frænder; ja, hvad der er endnu mere, vi ville ikke engang spare os selv, dersom vi tilfældigviis skulde finde Anledning til at sige noget Ondt om os. Forlanger man større Aabenhjertighed paa den ene Side og mere Resignation paa den anden, da bør man henvende sig til et eller andet af de Blade, der den ene Dag giver en Skrøne tilbeste og den anden Dag beder om Forladelse fordi Skrønen ikke blev siddende det fast i Halsen.

Vi have til Dato baaret overmaade stor Ærefrygt for alt hvad der er virkelig Helligt; vi have æret og dyrket Gud på den Maade, som Naturen, Religionen