ikke sjelden en Dandy, besøger baade „Løven“ og „Klubben“, drikker Punsch, spiller Kort og gaaer med rørstok med Dusk i. Forøvrigt kunne de throndhjemske Aagerkarle deles i og henføres til to Classer. Den ene kunne vi kalde den aristokratiske eller Hensigten og den anden kunne vi kalle den plebeiske eller Midlet. Der gives saaledes, dersom man skal tro den nederdrægtige Fru Fama, Embedsmænd, der aagre med Statens Penge, visse Hensigter, som benytte visse Midler for at flaa Fattigmand, med andre Ord at der gives Oppebørselsbetjente som gjennem Leietjenere udlaane sine eller maaske Statens Penge mod Pant og tilbørlige Renter, for at bøde paa den knappe Gage, som Fruen og Døttrene finder at være forliden. Rigtignok paastaae onde Tunger at et Par Tusind Daler kunne være tilstrækkelige for en embedsmand at leve af om Aaret, selv om Fruen og Frøkenen bruger endeel Silke, Kniplinger og Baand; men som vi have studeret Tingen til Bunden erklære sligt Ræsonnement for Sludder; man har ikke tænkt paa Selskaberne og Vinen, hvoraf hver er en Conditio sine qva non for at en Mand af Velten kan vise sig comme il faut.
2.
Saavidt vi erindre sluttede vi vore Bemærkninger angaaende de throndhjemske Aagerkarle, med den, at undertiden maa noget Mere til end de Indtægter en vis Bestilling lovlig medfører, for at en Mand af Velten kan leve som han bør. Vi talte om Hensigter og Midler, men da Hensigterne, som det lader til, støde fornemme Folk for Hovedet og bringe dem til at mistyde de alleruskyldigste Ord, ligesom Morgenbladet og dets Venner mistyde
