Fremstillingen af Billedet af en throndhjemsk Aagerkarl. Har Du nogensinde betragtet et saadant Dyr med Opmærksomhed, gode Læser? Dersom Du har det og kunnet bevare din Apetit, følt dig fri for Følelser af Koldfeber og Tanken om Fanden, maa du have en ypperlig Constitution og misundelsesværdigt Humeur. Vi for vor Part have aldrig uden med Rædsel og Indignation kunnet betragte disse Blodigler med to Been, der kun have lært at udtale de tre skrækkelige Ord: „Renter“, „Pant“ og „Penge“.
En throndhjemsk Aagerkarl have vi længe betragtet med Opmærksomhed og taget i alvorlig Betænkning, hvorvidt han værdigen kunde stilles op under Slægtsnavnet: „Menneske“. Da han imidlertid hvad „Skabelonen“ angaaer, virkelig seer ud som et Mandfolk ialmindelighed, have vi troet at burde regne ham til Menneskeslægten, omendskjønt han betragtet fra en anden Side, nemlig som „vrængt“ mere repræsenterer Hyænen end Mennesket.
En throndhjemsk Aagerkarl er et Væsen, der er i Besiddelse af Andres Penge foruden dem, der virkelig ere hans egne. Disse Penge laaner han ud ligesom den Berlingske og Børsenhalle laaner sine udenlandske Efterretninger til Morgenbladet og Rigstidenden, kun med den Forskjel at han tager blodige Renter. I almindelighed kjender man Aagerkarlen paa hans sukkersøde Mine, Klager over Tidernes Piinagtighed, Mangel paa Evne til at see Folk lige i Ansigtet og Overflødighed paa Evne til at synge Salmer. Hver Søndag gaaer han i Kirken for at vinde Bestyrkelse til at begaae nye Synder og hver Mandag skriver han det Slags Afladsbreve som kaldes Stevninger. Forresten er han
