3die Capitel,
som er en Indledning til Mandfolkenes.
Som bekjendt inddeler man Hestene i Racer, saasom Fuldblods-, Halvblods- og endnu lavere, det vil sige endnu mere blandede Racer. Da nu Hesten er et af de ædleste og stolteste Dyr, vi kjende, haabe vi, at Ingen vil tage det fortrydeligt op, at vi, idet vi skride til at skizzere Throndhjemmerne – ikke Trønderne – benytte Hesten som et Sammenlignelsesmiddel. Man har Methaphorer, der ere lige saa anstødelige. Methaphorisk kalder man jo Helten en Løve. Diplomatikeren en Ræv, Damen en Due; der er altsaa efter vor Formening Intet iveien for paa samme Maade at kalde Throndhjemmeren en Hest. Ved denne Sammenligning tage vi imidlertid her intet særdeles Hensyn til lighed i Egenskaber. Vi kunde f. Ex. sige: Hesten er udholdende, stærk, tro, virksom og forstandig, og Throndhjemmeren er ligesaa; men da det ikke er vor Hensigt at sige Complimenter for Øieblikket, ville vi kun bemærke, at det er den ovennævnte Raceforskjel, der er fælles for Hesten og Throndhjemmeren, som fornemmelig har givet os Anledning til Metaphoren.
Vi have udtrykkelig paapeget, at det ikke er Trønderne men Throndhjemmerne vi tale om. Trønderne høre til den gamle seige Rod, som Tydskerne og Flensburgerne efterat have gravet i fem Hundrede Aar endnu ikke have kunnet faae rodet op, og som rimeligviis have flettet sine Grene saa fast ind i Dovres Sener, at den aldrig bliver rokket. I Thrønderne see vi den ægte Fuldblodsrace, hvormed Throndhjemmerne have ligesaalidet tilfælles, som Ueland havde tilfældes med den sunde
