Denne siden er ikke korrekturlest
96
Ifigeneia i Avlis
Men da du saa fik førerrangen, slog du om.
For venner var du ikke mer en ven som før.
Da holdt det haardt at komme indenfor din dør.
Derinde holdt du til og lot dig sjelden se.
En hædersmand som faar slik magt og myndighet,
bør ikke skifte sind. Først da skal trofasthet
for alvor staa sin prøve, naar han ved sit held
faar evnen til at gavne sine venner mest.
Dit første store feilgrep har jeg lastet først.
Men siden, da du kom til Avlis med en hær
fra hele Hellas, sank du sammen, pint av angst,
fordi de vrede guder ikke gav dig bør,
og Argoshærens mandskap sendte bud paa bud
og krævet at vor flaate skulde sendes hjem
og ei forgjæves her i Avlis lide ondt.
Hvor dystert var ei da dit blik! Hvor angst du var
for ei som fører for de tusen snekkers tog
at gjeste Priamos’s land med blanke spyd.
Du hentet mig. Dit spørsmaal var: «Hvad gjør jeg nu?
Hvor finder jeg en utvei som kan spare mig
for skammen ved at miste førerskap og ry?»
Men da saa Kalkas tolket ofrets dulgte tegn
og varslet medvind for danaerfolkets hær,
saafremt du ofret selv dit barn til Artemis,
da blev du glad til sinds og lovet frydefuld
at ofre møen. Negt ei at du uten tvang
og helt frivillig sendte til din hustru brev
med paalæg om at sende som Akillevs’ brud
dit datter hit. Du lokket hende med en løgn.
Saa slog du om. Jeg grep dig i at sende hjem
et andet brev, fordi du ikke ønsket mer
at bli din datters morder. Men hvad du har sagt
tilforn og sier nu, har samme himmel hørt.
Som tusen andre gik det dig. De stræver haardt
for selv at vinde magt, men flygter siden feigt
fra styret, dels av frygt for mængdens uforstand
og dels med rette, naar de ikke har den kraft
som kræves for at vaake over statens vel.
Jeg ynker mest vort arme Hellas, som saa kjækt
har villet øve ædel daad, men nu med skam
For venner var du ikke mer en ven som før.
Da holdt det haardt at komme indenfor din dør.
Derinde holdt du til og lot dig sjelden se.
En hædersmand som faar slik magt og myndighet,
bør ikke skifte sind. Først da skal trofasthet
for alvor staa sin prøve, naar han ved sit held
faar evnen til at gavne sine venner mest.
Dit første store feilgrep har jeg lastet først.
Men siden, da du kom til Avlis med en hær
fra hele Hellas, sank du sammen, pint av angst,
fordi de vrede guder ikke gav dig bør,
og Argoshærens mandskap sendte bud paa bud
og krævet at vor flaate skulde sendes hjem
og ei forgjæves her i Avlis lide ondt.
Hvor dystert var ei da dit blik! Hvor angst du var
for ei som fører for de tusen snekkers tog
at gjeste Priamos’s land med blanke spyd.
Du hentet mig. Dit spørsmaal var: «Hvad gjør jeg nu?
Hvor finder jeg en utvei som kan spare mig
for skammen ved at miste førerskap og ry?»
Men da saa Kalkas tolket ofrets dulgte tegn
og varslet medvind for danaerfolkets hær,
saafremt du ofret selv dit barn til Artemis,
da blev du glad til sinds og lovet frydefuld
at ofre møen. Negt ei at du uten tvang
og helt frivillig sendte til din hustru brev
med paalæg om at sende som Akillevs’ brud
dit datter hit. Du lokket hende med en løgn.
Saa slog du om. Jeg grep dig i at sende hjem
et andet brev, fordi du ikke ønsket mer
at bli din datters morder. Men hvad du har sagt
tilforn og sier nu, har samme himmel hørt.
Som tusen andre gik det dig. De stræver haardt
for selv at vinde magt, men flygter siden feigt
fra styret, dels av frygt for mængdens uforstand
og dels med rette, naar de ikke har den kraft
som kræves for at vaake over statens vel.
Jeg ynker mest vort arme Hellas, som saa kjækt
har villet øve ædel daad, men nu med skam
