Side:Tragedier 1928.pdf/91

89

Ifigeneia i Avlis

tilbake! Ryst tøilerne! Kjør, til du naar
kyklopernes^[1] borg med den vældige mur.

TJENEREN.
   Men hvorledes skal jeg bli trodd paa mit ord,
  naar datter og hustru faar vite dit bud?

AGAMEMNON.
   Paa brevet du bærer, er trykket mit segl.
  Ta vare paa seglet. Gaa! Skynd dig avsted!
  Det lider mot daggry. Alt skimtes i øst
  det flammende firspand for solgudens vogn.
    Aa hjælp mig at bære min byrde!
(Tjeneren gaar.)
   Ak, rigdom og lykke blev ingen til del
  hans livsdag til ende, og ingen blev født
    som sorg og bekymring har sparet.
(Gaar ind i teltet.)

KOR.^[2]
Første strofe.
  Hit over Evripossundet, det trange
  stevnet vor snekke til Avlis, hvor bølgen
  lekende skyller mot sandet paa stranden.
  Kalkis, min hjemby, forlot jeg. Der strømmer
  speilklar den rislende bæk Aretusa,
  feiret i sange. Jeg kom for at skue
  ledingens snekker og alle de tapre
  mænd fra Akaia, om hvem det fortælles
  av vore mænd, at de føres mot Troja
  av Agamemnon, den ættstore konge,
  og av hans lysblonde bror Menelaos.
  Derfra skal Helena føres tilbake,
  hun som av gjæteren Paris blev ranet

1. Endnu staar betydelige levninger av Mykenes borg med de vældige «kyklopiske» mure og den berømte løveport.
2. Koret bestaar av 15 unge kvinder fra Kalkis paa Evboia. De er kommet over for at se hellenernes leir.