Side:Tragedier 1928.pdf/273

271

Hippolytos

KOR.
   Kypris, du leder os efter din vilje
   Guders og menneskers trods kan du bryte.
   Flagrende om dig paa glitrende vinger
   svinger sig Eros, din lynrappe hjælper,
   let over land, over brusende hav.
   Vanvid tar bo i de hjerter som Eros
   tænder i brand med sin flammende fakkel.
   Fjeldenes vilddyr og havets uhyrer,
   menneskers slegter og alt som paa jorden
   fostres og solgudens øie kan skue,
   gjør han til bytte, og du, Afrodite,
   du er den eneste dronning, hvis vælde
   hædres av alle som lever paa jord.

(I Hippolytos’ hyldest til Artemis i begyndelsen av dette
drama, sier han at hun har fulgt ham paa jagten og at han
har vekslet ord med hende, men at det aldrig blev ham forundt
at se hende. Om hun under de følgende replikker er synlig,
eller blot hendes stemme høres, er uvisst.)

ARTEMIS.
(til Tesevs.)
   Usalige søn av en høibaaren far!
  Jeg, Artemis, datter av Leto og Zevs
  maa refse dig. Lyt til min tale.
   Forblindede Tesevs, hvi glæder det dig
  at høre hvor grusomt du dræpte din søn?
  Du stolte paa Faidras løgnagtige ord
  og lød hende blindt. Nu aapnes dit blik.
  Klart ser du din brøde. Hvi skjuler du ei
  i avgrundens mørke dig selv og din skam?
  Ønsk vinger! Byt menneskers lod med en fugls!
  Bort herfra! Søk redning fra rædslen ved flugt!
  Ti færdes blandt hædersmænd er dig forment
  de dage du endnu skal leve.

 Hør, Tesevs, hvordan du blev stedt i denne nød.
Vel bringer jeg dig ingen trøst, kun øket kval,
men er dog kommet for at vise at din søn
kan dø med ære, ren av sind og uten skyld,