Hopp til innhold

Side:Tragedier 1928.pdf/260

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
258
Hippolytos
KORFØRER.
Ved alle guder, herre, ta tilbake straks
dit ønske! Du vil snart forstaa at du tok feil.

TESEVS.
Nei aldrig. Jages skal han ogsaa fra mit land.
Av tvende straffe skal den ene ramme ham,
ti enten vil Poseidon lytte til min bøn
og sende ham til Hades, eller ogsaa skal
han jages ut av dette land og flakke om
paa fremmed jord og leve der en tiggers liv.
(Hippolytos kommer.)

KORFØRER.
Her er din søn Hippolytos i rette tid.
Vær sindig! Styr din blinde vrede, høie drot!
Betænk hvad der er bedst og tjenligst for dit hus.

HIPPOLYTOS.
Jeg hørte far, dit klagerop og hastet hit,
men aner ikke hvad det er du jamrer for.
Nu vil jeg av dig selv faa vite hvad det er.
Men hvad er dette, far? Jeg ser din hustru her
paa baaren — død: Hvor sælsomt, rent ufattelig.
Vi to gik fra hinanden nys. Den tid er kort
som er forløpet, siden hun saa solens lys.
Hvad ondt er tilstøtt hende? Hvordan døde hun?
Av dig vil jeg faa vite, far, hvad her er hændt.
Du tier. Onde tidender kan ei bli dulgt.
Vort hjerte higer efter at faa vite alt,
og spørgelystne er vi, selv om det er ondt.
Fortie for en ven, ja endog for en søn
hvad ondt er hændt dig, kan dog ikke være ret.

TESEVS.
(uten at se paa Hippolytos.)
Aa mennesker, hvor faafængt er jert travle stræv!
Hvi lærer I hverandre kunster uten tal
og pønser ut alt mulig, finder alskens nyt?