Side:Tragedier 1928.pdf/256

254

Hippolytos

AMMEN.
(til ternerne i huset.)
 Saa! Stræk nu ut paa baaren hendes arme lik.
Hvor tungt for kongen at hun voktet slik hans borg!

FØRER FOR ANDET HALVKOR.
 Saavidt jeg hører, er den stakkars kvinde død.
Paa baaren lægger de til rette hendes lik.

TESEVS.
(kommer bekranset med følge.)
Hvad er paa færde, kvinder? Hvorfor disse skrik
i mit palads? Jeg hører terners jammerrop.
Jeg finder porten lukket. Ingen hilser mig
velkommen hjem fra høie guders helligdom.
Der er vel ikke tilstødt Pittevs noget ondt.
Vel er han gammel; men det blev allikevel
en sorg for os at savne ham i dette hus.

KORFØRER.
 Nei, Tesevs. Skjæbnen gik de gamles dør forbi
og gav de unge dødsbud. Tung vil bli din sorg.

TESEVS.
 Ve mig! Det er vel ikke et av mine barn?

KORFØRER.
 Dig venter værste ve. De lever — uten mor.

TESEVS.
 Hvad sier du? Min hustru død? Men hvordan? Svar!

KORFØRER.
 Ak, kvalt i snoet strikke. Død for egen haand.

TESEVS.
 Hvad voldte hendes tungsind? Hvad kan være hændt?

KORFØRER.
 Mer vet vi ikke, herre. Ogsaa vi kom hit
til dit palads fornys i medynk med din sorg.