Side:Tragedier 1928.pdf/253

251

Hippolytos

FAIDRA.
 Nei, hold nu op! Du gav mig nys et skjændig raad,
og hvad du har forsøkt, har bragt mig skjændsel nok.
Gaa fra mig! Sørg fra nu av bare for dig selv!
Jeg ordner nu min egen sak paa bedste vis.
(Ammen gaar ind. Faidra til koret.)
I Troizens ædle døtre, hør jer dronnings bøn:
Forraad mig ikke! Ti med det I nu har hørt!

KORFØRER.
 Ja, aldrig skal vi røbe det som piner dig.
Det sverger jeg ved Zevs’s datter Artemis.

FAIDRA.
 Vel talt. Jeg takker dig. En utvei har jeg dog.
Jeg fandt et middel som skal fri mig fra min nød,
det bedste, et som baade sparer mine barn
for skam og er en vinding ogsaa for mig selv.
Paa Kreta rygtes ei min skjændsel i mit hjem,
og slipper jeg at rødme for min husbonds blik,
er dette ene usle liv en ringe pris.

KORFØRER.
 Hvad agter du at gjøre? Ta det sidste skridt?

FAIDRA.
 Dø vil jeg. Drøfte maa jeg, hvordan det skal ske.

KORFØRER.
 Vær var med dine ord!

FAIDRA.
 Vær var med dine ord!Og du med dine raad;
ti Kypris driver mig i døden. Hende skal
jeg fryde, naar jeg gaar fra livet bort idag
og bukker under for min bitre elskovskval.
Men ogsaa for en anden skal min haarde død
bli bitter, saa han glemmer at se dydig ned
paa det jeg lider. Faar vi begge samme lod,
skal nøden lære ham at te sig mindre stolt.
(Faidra bæres ind.)