Hopp til innhold

Side:Tragedier 1928.pdf/245

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
243
Hippolytos
Men nu da jeg maa kjæmpe — kjæmpe for dit liv,
kan ingen laste at jeg gir dig dette raad.

FAIDRA.
Saa skamløst som du taler! Ti dog! Luk din mund,
og la mig aldrig høre mer saa stygge ord!

AMMEN.
Ja stygge. Dog de er for dig av større verd
end smukke. Reddes livet, er det bedre saa
end bryste sig med dydens tomme navn — og dø!

FAIDRA.
Ved alle guder, hold dog op! Hvad du har sagt,
er klokt, men skjændig. Der er grobund nok
for elskov i min sjel, og gjør du last til dyd,
da blir det dype fald jeg skyr, min visse lod.

AMMEN.
Mot feiltrin burde slike tanker værnet dig;
men feilet du, saa følg mit andet venneraad.
Jeg kom just til at tænke paa at jeg har gjemt
i huset midler som kan lindre elskovs kval
og uten skam og uten tap av din forstand
kan læge dig for sotten, hvis du ei er feig.
Men fra den mand du elsker, maa jeg ha et tegn,
en haarlok eller av hans dragt en liten trevl,
hvis tvende sind skal villig føle sig som ett.

FAIDRA.
Og midlet? Er det salve eller trylledrik.

AMMEN.
Det vet jeg ikke. Hjelp, ei kundskap, trænger du.

FAIDRA.
Du er saa klok. Jeg frygter du er altfor klok.

AMMEN.
Og du er altfor ængstelig. Hvad frygter du?