Denne siden er ikke korrekturlest
241
Hippolytos
KORFØRER.
Ja, dydens skjønhet prises overalt paa jord
og herlig eftermæle er dens rike frugt.
Ja, dydens skjønhet prises overalt paa jord
og herlig eftermæle er dens rike frugt.
AMMEN.
Jeg tilstaar, dronning, at jeg blev forfærdet nys
ved pludselig at høre om din sjelenød.
Jeg indser nu min daarskap. Mer fornuftig ser
vi tidt paa tingen, naar vi først faar tænkt os om.
Hvad nu er hændt dig er jo langtfra noget nyt
og uhørt. Afrodites vrede rammet dig.
Hvad under at du elsker? Mange gjør jo det.
Og skal da denne elskov koste dig dit liv?
Skal døden være prisen, ve da alle dem
som elsker nu og som i fremtid elske skal!
Naar Kypris stormer frem, kan ingen staa imot.
Med lempe kommer hun til dem som føier sig;
men den hos hvem hun møter overmodig trods,
ham griper hun og slaar ham ned med grusom vold.
Hun færdes overalt, i ætrens klare blaa
og havets dunkle dyp. Fra hende stammer alt.
Hun planter og lar spire frem den elskovsdrift
hvis frugt er alle vi som lever her paa jord.
Enhver som gransker gamle tiders mindekvad
og altid færdes selv i musers helligdom,
har hørt at for Semele[1] flammet selve Zevs
i elskovs brand, og vet om morgenrødens dis,
den skjønne Eos, at hun elsket Kefalos
og røvet ham og gav ham plads i guders krets.
Og disse guder bor i himlen nu som før,
og ingen jog dem bort. De tar det vist med ro
at de blev overvundet av sin lidenskap.
Men du vil ikke føie dig? Da burde jo
din far ha stillet særkrav om en anden lov,
av andre guder fastsat, før han avlet dig,
saafremt du ei med disse love er tilfreds.
Hvor ofte tror du ei at en forstandig mand
Jeg tilstaar, dronning, at jeg blev forfærdet nys
ved pludselig at høre om din sjelenød.
Jeg indser nu min daarskap. Mer fornuftig ser
vi tidt paa tingen, naar vi først faar tænkt os om.
Hvad nu er hændt dig er jo langtfra noget nyt
og uhørt. Afrodites vrede rammet dig.
Hvad under at du elsker? Mange gjør jo det.
Og skal da denne elskov koste dig dit liv?
Skal døden være prisen, ve da alle dem
som elsker nu og som i fremtid elske skal!
Naar Kypris stormer frem, kan ingen staa imot.
Med lempe kommer hun til dem som føier sig;
men den hos hvem hun møter overmodig trods,
ham griper hun og slaar ham ned med grusom vold.
Hun færdes overalt, i ætrens klare blaa
og havets dunkle dyp. Fra hende stammer alt.
Hun planter og lar spire frem den elskovsdrift
hvis frugt er alle vi som lever her paa jord.
Enhver som gransker gamle tiders mindekvad
og altid færdes selv i musers helligdom,
har hørt at for Semele[1] flammet selve Zevs
i elskovs brand, og vet om morgenrødens dis,
den skjønne Eos, at hun elsket Kefalos
og røvet ham og gav ham plads i guders krets.
Og disse guder bor i himlen nu som før,
og ingen jog dem bort. De tar det vist med ro
at de blev overvundet av sin lidenskap.
Men du vil ikke føie dig? Da burde jo
din far ha stillet særkrav om en anden lov,
av andre guder fastsat, før han avlet dig,
saafremt du ei med disse love er tilfreds.
Hvor ofte tror du ei at en forstandig mand
- ↑ Semele var datter av Kadmos, konge i Teben. Hun blev mor til guden Dionysos.
16 — Evripides.
