Side:Tragedier 1928.pdf/210

208

Ifigeneia i tavrernes land

  Gaia fik hevnet sin datter, og Foibos
  mistet sit ry som den sandspaadde seer.
  Op til Olympos paa lynrappe føtter
  fór han og rørte med barnlige hænder
  Alfaders trone og bad ham at dæmpe
  Gaias forbitrede vrede og verge
  templet i Pyto mot drømmenes varsler.
  Zevs maatte smile, da barnet saa ivrig
  kom for at vinde det guldrike erhverv.^[1]
  Lokkerne sænket han mildt,^[2] og forstumme
  bød han de natlige stemmer som varslet
  mennesker sandheten. Atter fik Foibos
  nyte sin hæder. Nu flokket sig atter
  rundt om hans trone de spørgende skarer
  lyttende trygt til hans varslende kvad.

ET BUD
(kommer og roper paa langt hold.)
 Hør alterprester! Svar mig I som holder vakt
ved templet her! Fortæl hvor Toas, landets drot,
gik hen. Luk op den malmbeslaatte port! Kald ut
fra helligdommen ham som styrer dette land!

KORFØRER.
 Hvis uspurt jeg tør tale, spør jeg: Hvad er hændt?

BUDET.
 De unge mænd er borte. Begge to har rømt
paa Agamemnons datters raad fra dette land
paa et hellenisk fartøi. De har ogsaa tat
gudindens billed. Det er gjemt i skibets rum.

KORFØRER.
 Utrolig er din tale. Han som du vil se,
vor høie hersker, ilte nys fra templet bort.

1. Rike gaver strømmet ind til Oraklet i Delfi.
2. Hvad Zevs lover med et nik kan han ikke ta tilbake. Se Homers Iliade I. v. 528.