Side:Tragedier 1928.pdf/170

168

Ifigeneia i tavrernes land

  Lokkende, altid umættelig, vinker
  haabet om det som er menneskers længsel.
  Flakkende om paa det brusende hav
  søker de rikdom i fremmede lande.
  Skuffet blir de som har ønsket for meget.
  Maatehold vinder tilfredshet som løn.

Anden strofe.
  Hvordan kom de gjennem fjeldets port?
  Hvordan slap de frem langs Finevs’^[1] kyster,
  der hvor bølgen aldrig faar en blund?
  Ingen havn gir snekken ly, naar havet
  reiser ryg paa Amfitrites bud,
  mens de femti nereider synger
  stormens kvad i kor og bygens kast
  fylder spændte seil og roret knirker,
  naar mot agterstavnen søndenstormen
  eller vestenvinden jager skumhvitt brott.
  Hvordan kom de dit hvor fugler vrimler
  langs den hvite kyst,^[2] og hvor Akillevs
  ved det ugjestmilde hav lot jevne
  rendebanen til et væddeløp?

Anden motstrofe.
  Maatte snart min herskerindes bøn
  vorde hørt, og Ledas skjønne datter
  Helena fra Troja komme hit,
  saa de fagre lokker kunde vætes
  med en blodig dugg av viet vand,
  og hun selv omsider for sin brøde
  falde for min herskerindes haand!
  Dog, jeg hørte helst det glade budskap
  at en skipper stevnet hit fra Hellas,
  en som kunde fri os fra vor nød,
  fri os ut av denne tunge trældom.

1. konge i Salmydessos i Trakien.
2. Nær Donaus munding laa den lille ø Levke (den hvite ø), hjem for talløse sjøfugler. Sagnet satte den i forbindelse med Akillevs.