Side:Tragedier 1928.pdf/123

121

Ifigeneia i Avlis

KLYTAIMNESTRA.
 Min datter vil de myrde. Hun blev lokket hit
med lumpen svik til din og hendes bryllupsfest.

AKILLEVS.
 Ja, ogsaa jeg maa laste hvad din mand har gjort,
og ikke vil jeg rolig taale denne tort.

KLYTAIMNESTRA.
 Jeg blyges ikke ved at bøie knæ for dig,
en stakkars jordisk kvinde for gudindens søn.
Hvi holde paa min værdighet? Hvem har vel krav
paa al min omsorg mere end mit eget barn?
Du søn av en gudinde, verg mig i min nød,
verg hende som blev kaldt din brud, vel ei med ret,
men dog! — Det var for dig jeg flettet hendes krans
og førte hende hit som brud — som dødens brud.
Du vil bli dadlet, hvis du negter os din hjelp;
ti selv om pakten ei blev sluttet, blev du dog
av rygtet kaldt min arme datters kjære mand.
Jeg ber dig ved din høire haand og ved din mor:
Vern om dit navn; ti det har bragt mig i fordærv.
Til intet andet alter kan jeg arme fly
end til dit knæ, og ingen venner har jeg her.
Hvad Agamemnons hjerteløse grusomhet
tør vaage, har du hørt. Du ser at jeg kom hit,
en vernløs kvinde, til en uregjerlig hær
av stridsmænd paa hvis egen vilje det beror
om de skal vise mandstugt eller øve vold.
Hvis du tør holde over os din sterke haand,
da er vi frelst; hvis ikke, er vi to fortapt.

KORFØRER.
 At være mor gir troldomskraft. Hver kvinde faar
en sælsom evne til at kjæmpe for sit barn.

AKILLEVS.
 Paa tankens vinger løfter sig min sjel til flugt.
Med maate kan jeg sørge over usæl lod
og glæde mig med maate over lykkens gunst;