96 dem i stuer, der ere opsatte i en nyere tid, da der brugtes fladt loft. Fra Namdalen er der bevaret et skab, der er for- færdiget i slutningen af det 18de eller i de første aar af det r9de aarhundrede, og som i sine former viserC en ligefrem efterligning af de skabe, som paa den tid brugtes i byerne. Men det skal dog, efter alle de op-. lysninger, som derom kunne indhentes, være bondear- beide. Lignende skabe findes visselig i mange andre bygder. ‘ Naar man undtager skabene, der altid vare en nødvendighed, var der i et ældre bondehus kun i ringe udstrækning tale om et møblemcnt. Man sad paa bænke, der gjerne vare fastgjo1Te til væggene, og un- der dem kunde der være mindre skabrum. Forsaavidt man havde stole, vare disse kun massive kubbestole, der gjerne aldeles manglede forsiringer. p Hvis de havde saadanne,“ da vare disse blot udhuggede med øksen. Enkelte meget brede kubbestole kaldes i Nedre Thele- marken brudestole; det paastaaes, at i dem skulde bruden have plads under bryllupslaget, da hun med alle sine tykke skjøn-ter ikke kunde faa plads i nogen anden stol. En saadan stol med interessante udhug- ninger findes i universitetets samlinger. g F orskjellige fra disse brudestole ere de i Sæters- dalen forekommende brugdestole (ɔ: rygstole uden sidearme), hvis ryg som oftest dækkes af rige udskjæ- ringer. Den ældste af disse er efter en derpaa ud- skaaren indskrift forfærdiget i 1343. Paa den synes træskjæreren at have hentet sine forbilleder fra tyske billeder fra reformationstiden, der ere komne op ihans dal. Af den Sammestol haves en kopi fra 1765, der vi-
Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/96
Utseende