“ 8o fast ved denne. Ligesaa lidt som nogen kunde falde paa, at Kristianias eller vore andre byers indbyggere skulde klæde sig efter de samme moder, som deres bedstefædre, kan det ansees rimeligt, at fjeldbygdernes folk i 1881 skulde bære en dragt, der tilhørte en tid, som laa to hundrede aar længere tilbage. Selv paa tider, da folket i de afsides bygder havde meget min- dre adgang end nu til at komme i berøring med udenverdenen, og da man over hele landet stod langt tilbage i almindelig kultur, var dog 2oo aar den læng- ste tid, hvori en forstenet mode kunde holde sig i vore fjelddale. Derfor maa det omtrent være umu- ligt, at det samme nu kunde gjentage Sig under de høist forandrede forhold, som der nu er. Hvad vi for tiden se foregaa med vore national- dragter, er kun afslutningen paa en lang udvikling. Gjennem hundreder af aar er den del af 1andet, hos hvis befolkning der kunde udvikle sig saadanne drag- ter, stedse bleven mindre, og nu har der selv i de fjelddale, der længst syntes at holde Sig utilgjængelige for en forandring, vist Sig tydelige Spor til, at en saa- dan er i færd med at foregaa. Men dermed forøges ogsaa den historiske interesse, der knytter sig til disse dragter, der i lange tider have hørt til vor landbefolknings eiendommeligheder. Jo mere der kan oplyses om dem, desto bedre indblik ville vi faa i en enkelt Side af vort folks livsvilkaar i ældre tider, om hvilken der kun ad faa andre veie kan tilveiebringes nogen oplysning. 1)“et erkjendes nu af historikerne, at klædedragtens historie har megen betyd- ning, og hvad der i denne henSende gjælder om Eu- ropa i.almindelighed, har ogsaa sin særlige anvendelse
