8 Den norske historie har en saadan, meget lang- varig mørk periode. Der er unegtelig i den sidste tid arbeidet særdeles meget for at belyse denne vor tilsy- neladende stilstands tid, i hvilken man maa søge spi- reme til meget, som siden har slaaet en kraftigere rod. Men kun for en mindre del har det hidtil lykkets at sprede fuld klarhed over de forhold, som have den største interesse. Dertil hører vor bondestands livs- vi1kaar, og hvad man kan kalde dens kulturudvikling i det lange tidsrum, hvori reformationens indførelse, enevældet af 166o og den frie forfatning af r814 staa som mærkestene. Følgerne heraf have ogsaa vist sig paa flere maader. Det er hovedsagelig ubekjendtskabet til bondestandens forhold og vilkaar i denne tid, som har tilladt en saadan lære at opstaa og finde udbre- delse, som den om de to folk i vort land, det ene en norsk race, der skal leve omkring i bygdeme; i besid- delse af den umiddelbare overlevering fra fædrene, det andet en fremmed slægt, der skal være indvandret fra andre lande til byeme og aldrig have kunnet indfor- live sig helt med detøvrige folk. M i Selv med hensyn til de rent ydre forhold er denne lære kun lidet grundet. Den fremmede indvandring til vore kjøbstæder har for det første ikke havt den betydning, som man derefter skulde tillægge den. Man kan her ikke dømme alene af navnenes klang; thi mangt et oprindelig norsk navn har i det r7de og 18de aarhundrede ligesom i det r9de faaet et frem- med, navnlig tysk sving. Mellem Østlandets Store handelshusei de to aarhundreder fra r6oo-18oo vil man maaske ved en nærmere undersøgelse finde ligesaa mange, om ikke flere, der eies af norske slægter, end
