Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/56

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

. s6 bindelse mellem dem; fra først af, da kufterne vare længere, maa ogsaa her Vesten have været betydelig Større, end den nu er. . Saaledes viser det sig, at der er en tydelig udvik- ling fra de ældre til de nyere dragter, og at det først er i vore dage, at der foregaar et fuldstændigt brud med den ældre mode, ved at der indføres en dragt, som ikke er vokset ud af denne. I det 16de ogidet 1()de aarhundrede kan der ikke være tvivl om, at bøn- derne ligefrem have optaget de almindelige moder uden- fra, kun med den forskjel, at de nu for fremtiden sta- dig ville følge disse, medens de ito aarhundreder holdt fast ved den dragt, som de havde anlagt omkring 16oo eller før. Men ved den forandring, der foregik om- kring 18oo, er det ingenlunde lige tydeligt, hvorfra de have hentet sine forbilleder. Det er rimeligt,. at tidens udenlandske moder ogsaa her have været bøn- demes mønstre, uden at det endnu i enkelthederne sikkert kan paavises, hvorledes disse ere blevne benyt- tede. Det er f ex. muligt, at de korte trøier ere frem- kaldte ved en efterligning af vort aarhundredes kjoler. Naar de lange skjøder tages væk fra en kjole, saadan som den brugtes i vore bedstefædres tid, har man i grunden den korte trøie tilbage. I nogle bygder ind- førtes kjolen helt, uden forandring, i andre tillempedes den lidt, og i andre kunne skjødeme være forsvundne. Den sætersda1ske dragt har omtrent fulgt den samme udvikling, som den thelemarkske; oprindelig brugtes i Sætersda1en de vide »feldbukser« kun til stas og bleve da trukne udenpaa de daglige benklæder, –der vare smale og korte. Legemets øvre del dækkedes af en saakaldet »flangje« eller underkufte og over denne af