I9 denne henseende først fra slutningen af det 17de aar- þhundrede, efter indførelsen af den nye lovgivning ven- tes nogen mere indgribende forandring. De gamle love havde maaske Snarest den virkning at vedligeholde familie- og bygdefeider. Naar et drab kunde sones ved forlig og bøder til den myrdedes slægtninge, havde dette intet ved sig, der kunde betegne det som en offentlig forbrydelse, kun som en sag, der vedkom morderen og den dræbte med begges slægt. Drabs- provene ere med sit blodige indhold kun vidnesbyrd om, at den gamle aand, der kjendes saa vel fra saga- tiden, fremdeles var i live; men de vise ikke, at der paa dette punkt er foregaaet nogen tilbagegangi moralsk henSeende. Naar Peder Klaussøn taler om den vildskab, der paa hans tid herskede mellem The1ebønderne, er der ikke grund til at tro, at de nogensinde tidligere skulde have været bedre. Denne gamle forfatter ytrer: »Det meste manddrab, som gemenlig udi Norges rige sker, tildrager sig udi ’I’helemarken; nogle uforskammede djævels kroppe med hor, mord, manddrab, kjætteri, løslevnet, slagsmaal,og andre hos hængende Laster og ulempe, over alle, som her i landet .bo; havde deris største lyst i gammel tid at dræbe bisper og prester, fogder og befalningsmænd, som og paakjender, at til en kirke i det len ere 7 prester ihjels1agne, og som- mesteds en eller to, og sommesteds flere. Jeg haver kjendt en, som der var fød, hvis fader havde ihjelsla- get 3 prester, og naar denne var drukken, bad han Gud, at han ikke maatte dø, før end han pg havde slaget saa mange prester ihjel«. Peder Klaussøns yt- ringer have et sidestykke i et fogedregnskab fra Raa- 2‘n
