Hopp til innhold

Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/151

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I5I Da jeg i 1877 blev ansat ved universitetets ethno- grafiske samling, hvis selvstændige bestyrelse jeg i det følgende aar overtog, forefandt jeg i denne en af min foru:and, professor L. K. Daa grundlagt skandinavisk afdeling. Professor Daa havde det ønske at kunne skabe i Norge noget tilsvarende af, hvad Sverige’besad i den af Dr. Arthur HaZeliuS i Stockholm for- om- trent ti aar Siden oprettede saakaldte skandinavisk- ethnografiske samling, der nu bærer navn af Nordiska museet og er en af StoCkholms interessanteste og be- tydeligste offentlige Samlingen der baade i ind- og ud- land har et stort ry. “ Dr. HaZelius’s samling omfatter, som baade dens oprindelige og dens nuværende navn viser, saavel gjen- stande fra Sverige, som fra Finland, Danmark og Norge. Især har dog Norge ydet et rigt bidrag, dels ved mængden af de herfra indkomne gjenstande, dels ved disses kunstneriske og kulturhistoriske værd. Ingen Nordmand vil kunne negte, at den nidkjære og opof- rende Samler derved har indlagt siore fortjenester af vort lands kulturhistorie. Nordiska museetiStockholm er i denne henseende en rig fundgrube og vil altid vedblive at være det. i Det kan ikke være nogen bebreidelse 1uod –Dr. I–IaZelius, at han har samlet paa-en tid, da der ikke i Norge var nogen, der arbeidede udelukkende med det maal for øie at grundlægge en samling for vor nyere kulturhistorie inden landets egne grænser. Bebreidelsen kan, om der maa reises nogen saadan, kun ramme os selv. C Imidlertid er det ingenlunde saa, at man har væ- ret uvirkSo1n. Ved universitetets samling af nordiske