14o . kampen mellem dem med digternes seier. Kristian Kolbjørsens velmenende planer til at,faa odelsretten afskaffet strandede paa Nordal Bruns fantastiske forsvar for en indretning, hvis sande væsen han neppe kunde have forstaaet. Odelsretten var imidlertid kun en enkelt del af grundlaget for den beundring, hvormed det r8de aar- hundredes digtere og filosofer og det af dem paavir- kede publikum betragtede »den norske odelsbonde«. Det var ogsaa den vaagnende trang til at søge ud i natur og folkeliv for der at hente ny kraft og give nyt liv til en overmættet kultur, som herved var medvir- kende ien høi grad. Man var med rette stolt af, at der i Norges dale fandtes en bondefrihed, som ellers var ukjendt, og da man først havde gjort den opdagelse, at man her besad noget, som det øvrige Europa sav- nede, lik denne følelse udtryk digte, der lovpriste den frie norske bonde, som ikke behøvede at spørge fogden, om han skulde være tilfreds. Endelig havde ogsaa tidens romantisk-sentimentale retning, den samme, der kom til„ordeihyrdedigtningen, sin store andel i det ideal, Som man havde opkonstrue- ret. Om ogsaa det 18de aarhundredes beundring og kjærlighed for det, man da kaldte den frie, norske odels- bonde, har havt Sin store betydning for udviklingen af den norske nationalitetS– og selvstændighedsfølelse, saa var den ialfald høist uklar, og det, den gjaldt, var et meget taaget begreb. De, som talte og skrev mest om den norske bonde, kjendte maaske ofte mindst til bonden. Maaske er det berettiget at søge kjernen i det ideal, som man havde lavet, i GudbrandSdalens bøn-
Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/140
Utseende