p I35 hyrdedigtning, bondenovellen, der for øvrigt synes at have havt et kortere liv end sin forgjænger, har ogsaa antaget et mere realistisk præg end denne. Der er endvidere ved begge disse retninger i skjønliteraturen et fælles træk, som vel fortjener at fremhæves, idet nemlig hver af dem har Sit sidestykkei en videnskabelig retning, som har til formaal at belyse og studere vor landbefolknings forhold. Hyrdedigtet og bondenovellen ere hver samtidige med en saadan; i det 18de aarhundrede var det hovedsagelig den topo- grafiske literatur, som blomstrede, medens i det 19de en mængde forskjelligartede undersøgelser af sprog, folkedigtning, æventyr, bygdeSkikke o. lign. have gaaet haand i haand med hinanden og frembragt store og mærkelige resultater. Der vil kunne fremstilles forskjellige meninger om det indbyrdes forhold mellem disse bevægelser, hvilken der er aarSag, og hvilken der er virkning. For vort øiemed er det tilstrækkeligt at paavise samtidigheden. I denne ligger der nemlig en yderligere forklaring af den levende interesse, Som bondeStandens liv har vakt to gange i vor nyere historie, en interesse, hvis beretti- gelse ingen vil kunne underkjende. Men interessen har affødt en ensidig beundring, Som ikke er ligesaa berettiget, og naar man har troet, at landdistrikternes befolkning var en saa meget bedre repræSentant for det nationale end byerneS, da er dette kun for en del begrundet. Aarsagen til denne feiltagelse er imidlertid let at flnde„ idet man ved bedømmelsen af landbefolk- ningens standpunkt netop har gaaet ud fra de mest tilbageliggende bygden Dermed er man da først kom-
