Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/120

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

mo g brandsdølerne faaet sine mønstre over det sidste land- skab eller over Ro1nsdalen. En kIaSse for sig danne de broderede lærre- der, som i tiden fra r67o til I77O i mængde tilvir- kedeS i Thelemarken, og for hvilke de nordtyske bro- derier fra første halvdel af det 17de aarhundrede have været umiddelbare forbilleder. For disses vedkom- mende har man det sagn, at en prestekone iHjærtdal i slutningen af det I7de aarhundrede var overordent- lig flink i denne slags broderier, og at hun var den første, som oplærte kvinderne der i preStegjældet i denne kunst, som siden blev meget almindelig dersom i andre af Thelemarkens bygder. Hun var en bager- datter fra Kristianssand, hvor hun sandsynligvis har lært kunsten. Men samtidig er denne ogsaa Ðtrængt ind i landsbygderne ad andre veie; et saadant broderi fra Sigdal bærer aarstallet I682 og kan altsaa ikke an- tages at være paavirket af en mulig fra Hjærtda1 ud- gaaende bevægelse. I Hallingda1 har der ogsaa været lignende broderier, som dog i denne bygd synes at -have havt et mere tarveligt udseende end de thele- markske. Hallingbroderiet har simplere mønstre, og er ikke saa rigt paa farver, som det thelemarkske Hallingen har ikke havt den rige opfindsomhed, som udmærker Thelemarkens indbyggere, og har derfor aldrig kunnet maale Sig med dem paa noget omraade, der hører .ind under det kunstneriske. Det er ikke her, hans styrke har ligget i de senere aarhundreder. Disse broderede lærreder anvendtes paa Samme maade, som de Vævede tæpper, og navnlig kom de frem ved de to høitidelige anledninger, der i grunden længe have været almuens eneste fester, ved bryllu-per