1I9 nærmest bestemte til at lægges paa sædet i en stol, eller flere sammensyede og da bestemte til at dække en lang bænk. Ved disse hynder har renæssancens smag været afgjørende; de ere neppe yngre end ud- gangen af det 17de aarhundrede. Men paa den tid havde der ogsaa udviklet sig en helt anden smagsretni1ig, der holdt sig langt udover i det følgende aarhundrede, og som kan iagttages paa en mængde hynder, der forekomme helt fra Thelemar- ken og op til 0rklas dalføre. Disse ere broderede paa klæde, ofte med stor kunstfærdighed, under paa- virkning af hin tids smag. De fremmede mønstre maa her være komne meget hurtig ind. Et rigt broderet hynde fra Meldalen fremstiller en papegøie, omgiven af broderier i en smag, der kun ligger faa aar forud for den tid, da hyndet blev vævet, nemlig r683. Dette mønster er meget rigere end de, der 1indes paa de thelemarkske hynder, hvilke sidste i regelen ere adskillige aar yngre og vise en smag, der om den just ikke er stort mere nøgtern, dog er langt mindre ud- viklet. Enkelte af disse thelemarkske hynder ere for- synede med aarstal, tildels ogsaa med eiernes forbog- staver, saaledes at man deri har sikre holdepunkter til at bestemme deres alder. De“ ere gjerne fra det r7de aarhundredes første halvdel, men kunne dog ogsaa være yngre. ‘ Lignende .broderede hynder bleve til omtrent samme tid ogsaa forarbeidede i Gudbrandsdalen, hvor de forekomme ved siden af de før omtalte vævede. Mellem disse sidste og de vævede hynder fra Nord- møre er der ogsaa stor lighed. Maaske have Gud-
