II6 Den hurtighed, hvormed mønstrene bleve tileg- nede, synes at tyde paa, at der her har været særegne forhold tilstede, som have lettet tilegnelsen. I dette tilfælde er det endog muligt, at paavirkningen fra ud- landet har været umiddelbar og ikke havt noget mel- lemled i byeme eller i andre samfundsklasSers huse paa landet. Der er grunde, som tale for, at de rtæpper, som her have tjent til mønstre, kunne være indførte direkte fra Nederlandene eller Nordtyskland til de bygder, hvor Skikken først blev almindelig. Sagnet om Vonde Aasmund paa RygneStad i Sætersdalen gjør det rime- ligt, at ogsaa flere Sætersdøler og ’l’helemarkinger i anden halv-del af det 16de aarhundrede kunne have fundet veien til de lande, hvor væveindustrien havde sit hjem. Blandt de’ gjenStande, som Vonde Aasmund skal have bragt med Sig, da han kom hjem fra »den lange-krig«, og som længe opbevaredes i det af ham opførte mærkelige bur paa gaarden Rygnestad, var f. ex. netop malede 1ærredstapeter. Saaledes kunne andre ogsaa have hjemført vævedetæpper, hvis mønstre have indbudt til efterligning. De ældste tæpper af denne Sort, som nu ere bevarede, have hørt hjemme i ’l’helemarken; skjønt deri ikke ligger noget sikkert bevis for, at de nye mønstre først ere indførte til de sydlige dele af landet, er dog dette rimeligt. Saaledes kan det maaske antages, at de derfra have vandret videre nordover. Ogsaa denne vand1ing maa være gaaet forholdsvis hurtig. Høisædestæpperne bleve snart vævede efter den nye mode helt op til Gudbrandsdalen, hvis nordlige prestegjæ1d i“ den sidste tid egentlig har været deres hjem, medens de nu paa længe synes at have været
