1r4 kommer næse og øine midt foran –hullet. Disse kop- per ere gjerne af størrelse=som de almindelige ølbol1er; de have vistnok bestandig været betragtede som kuriosa til morskab for gjæsterne. 1 W Hvordan de udenlandske forbilleder kunde trænge ind hos almuen, viser sig blandt andet af de i mængde til vore dage bevarede tæpper, der ofte ere vævede. med stor kunst. At tjelde hallen, over-trække den med tæpper, var i Norge ved festlige anledninger en god gammel skik, og selv ’ efterat man forlængst havde ophørt med„at beklæde det hele rum, hvori der holdtes fest, vedblev man dog med at hænge det saa- kaldte høisædestæppe op mellem høisædesskabet og fremskabet bag høisædet, hvor husfaderen –skulde have sin plads. “ Endnu ved midten af det r7de aarhundrede kald- tes i Thelemarken disse tæpper med det gamle navn: tejling-s(jeld. De have i sin tid havt en betydelig udbredelse og forekomme lige fra Sætersdalen til Gud- brandsdalen. I tidligere dage har man rimeligvis ogsaa havt dem i flere andre landSdele; saaledes synes det rimeligt, at de have været i brug paa Nordmøre. De nu bevarede tæpper synes samtlige at være forarbei- dede i tiden fra 156o til 176o. I sine mønstre pege de med bestemthed hen paa en udenlandsk paavirk- ning, som i dette tilfælde endog har gjort sig gjældende meget hurtigere end i de øvrige tilfælde, hvori der er anledning til at iagttage en saadan. Hvordan de gamle tjeld have seet ud, er ube- kjendt; derimod kan udviklingsgangen for de yngre høisædestæppers vedkommende med sikkerhed forfølges. Mønstrene ere først udgaaede fra de nederlandske væve-
