Tr. XII Čoar’da -rd- »jordbru« nær Lapskarvandet ovenfor gaarden Bjørkaasen i Kirkesdalen, Čoardajau’re (nævnte vand), Čoardajǫkkâ, Čoardavarre, Unnâ Čoardavāraš (deminutiv av foregaande fjellnavn).
Utsjok: Gāmâs (elv), Bâjeb ~ Âllâ Gābmâsroavve (skogaas; bâjeb »øvre«, âllâ »høi«), Vuoleb Gābmâsroavve (vuoleb »nedre«), Gābmâsmǫk’ke (gaardsnavn; mǫk’ke »krok, krøkning«, — selve elvekrøken: Mǫk’ke).
Utsj. Gak’cãvarre, Gak’câvarau’že (trang dal; ogsaa brukt som navn paa elven i denne dal), Gak’câvarjæg’ge (myr), Gak’câvarjǫkkâ (elven som rinner gjennem den nævnte myr), Gak’câvarjaurek (vand. pl.) med det derav dannede elvenavn Gak’câvarjāuriijǫkkâ (jaurii er gen. pl.).
4) Navnet paa en mere betydelig lokalitet er gjennem et foransat karakteriserende tillæg blit navn paa en nærliggende mindre betydelig lokalitet av samme slags.
Finm., kartbl. W. 5 Vad’dĕvarre, Gæđ’gĕ-Vad’devarre[1] (gæđ’ge »sten«); Sŏppârvâđđâ, Skier’rĕ-Sǫppârvâđđâ (skier’re »dvergbirk«).
Tr. XII Raudŏčǫk’kâ, Unnâ Rau’dŏčǫkkâš (unnâ »lille«); Gāmâsvar’do ~ Stuorâ Gāmâsvar’do (stuorâ »store«), Unnâ Gāmasvar’do.
Tr. XI Rǫstŏjau’re ~ Duoddâr-Rǫstŏjau’re (duoddâr »snaufjell«) Store Rostavand som for størstedelen ligger paa svensk side, Vuou’de-Rǫstŏjau’re Lille Rostavand (vuou’de »skog«).
Sørfold, Nordl. Væikajau’re ~ Vuobmĕ-Væikajau’re (vuobme »skogland«) hvert av de to Veikvand, Varrĕ-Vækajau’re et høiere liggende vand. Fjelltrakten omkring dette vand (ifl. en meddelelse: landet mellem Varrĕ-Væikajau’re og Gǫrčejau’re, ifølge en anden: Væikačǫrog og Væikavarre tilsammen), resp. selve dalsænkningen omkring vandet kaldes Varrĕ-Væi’ga. Til forskjel herfra blir Væi’ga (se foreg. side) ogsaa kaldt Vuobmĕ-Væi’ga, men da med mere indskrænket betydning, — skogtrakten (dalen) omkring Væikajau’re og Væikajǫkkǫ.
Som eksempel paa, at andet led av navnet har faat et karakteriserende tillæg foran sig, kan nævnes Finm. W. 5 ~cuolmâsuolŏjau’re (suolo »ø«), et vand nær čuolmâjau’re.[2]
- ↑ Nær Gæđ’gejǫkkâ, Gæđ’gvuobme, Gæđ’gejau’re.
- ↑ Čuolmâ er genitiv av čuol’bmâ, som egentlig betyr »knute«. Som stedsnavn synes det at betegne et sted med flere sjøer, hvorfra elvene rinner i forskjellige retninger. Ifølge en oplysning meddelt i Wiklunds »De lapska och finska ortnamnen vid Kiruna och Torneträsk«, s. 74, skulde »ett mellan två sjöar liggande ede, öfver hvilket färdväg går långs strömmen«, kaldes saa; sml. s. 35, hvor der omtales en »passhöjd« som har dette navn.
