skole (som i latinens tid eller i filosofiens og den klassiske renaissances), så blir sproget sikrere i sammenføjningerne, fastere i tydning og form; går der en strøm af følelse gennem åndslivet (som i romantikens tid), farves og glødes det; rejser sig et kritisk-analytisk bakstræv, renskes det for fraser og anden arv, som er blet tankeløs. I en stærk national tid blir det rikere nedenifra; men slår en kulturbølge inover med opfinnelser og opdagelser, følger en ordflom med utenfra. Enhvær, som vokser op i sproget, får uten at vite det en herlig arv af logisk orden i forestillingerne og farve over dem; han får også ævne og adkomst til at nå videre ved arbejde.
Alene et slikt sprog rækker til for videnskabsmannens hårfine tænkning, eller omslutter og tegner alle livets bølgende stemninger i skaldens Kunst.
Et sprog er mere æn ordene, som det sættes sammen af, mere æn ordenes former og klang; det er alt dette og dertil det, som derved kommer fræm: — sproget i dets indre gløgge sammenhæng, i dets ydre væsen, i dets stæmmeføring og rytme, i dets grad af finhed og varme, af tække og kraft.
Et dannet nutidsmænneske kan ikke uten umåteligt tap flytte ut af sit sprog; flytter han in i et annet, som kanske bærer mere i sig, nemlig af et større folks større liv, ja, da kan tapet med tiden tildels opvejes; men flytter han in i et, som stanste for mange hundre år siden —? Ingen målets Arne Garborg kan med den største sprogkunst by vederlag. Æn sige de mindre mestere. Ta Ivar Mortensens blad og læs! Sprogets rytme besværer mig; det blir tilsidst så tungt, at jeg er ute og brøjter.
Og saa blir jeg efterhvært elendig fattig i det; han har gjort noget ved mig, saa jeg har ikke min
