Side:Til dem som forkynner.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

å høre noget om dette forræderskap. Hvor let kunde ikke en og annen „tage Forargelse“ og falle fra? Følgelig fortæller bladet (19—3—87) nokså hughejlt, at „dei, som talad for (pængene) var: Steen, ...... Sæter, Akre og Drevland“.

Kristianiaposten, som alt den gang, under Mjelde, var målven, om æn ikke egentlig målman, lot sig nøje med å gi os „Usandhed med Modifikation“, forsåvidt den tok Sæter og Akre til intækt som målstrævertalere, likesom Fedrah. hadde gjort. Men Drevland da, som uttrykkelig hadde sagt, at han vilde ha Knudsen’ske målskoler i sit landskap, og som hadde ytet B. Bjørnson sin „Tak og Anerkjendelse“ for, at han støtter det dansk-norske stræv, og for „den Sprogform, han har anvendt i sine senere Skrifter“, hvad gjør Kr.posten med ham? Jo, den gir os Fedrah.s „Usanhed“ med den „Modifikation“, at Drevland hverken har talt for det ene eller det andre målstræv! Bladet bare slår eller tier ham ihjæl i egenskap av sanhetsvitne. „Man muss sich nicht verbliiffen lassen“.

2. En annen mærkelig målstræver-omgang med sanheten ær følgende.

I Nyt tidsskrift marshæftet for i år, hadde Alfred Eriksen omhandlet min „Hvem skal vinne?“. Av denne, fræmstedelse eftersiger Fedrah. 23—4—87 disse ord: „Det har før mange ganger og på mange måter til uimotsigelighet været godtgjort, at ad den vej, Knudsen har pekt på, vil det med tiden fremkomme et språk, som i ordforråd er mindst like så norsk som Landsmaalet selv, For at frælse sig har landsmålstræverne taget til den påstand, at formerne er hovedsaken ved språket“. Dette ær Eriksens ord altså.

Hvad siger så Fedrah. til målstrævernes lære om formen, som hær tlllægges dem, og som de vitterlig har vedgåt og tillæmpet i mange år?

Hvad Fedrah. siger? Jo, den nægter, uten videre,