Denne siden er korrekturlest
Jeg hævder følgende som godtgjort:
- Bry med det landsgyldige fællesmål har alle kulturfolks bønder; blir et enkelt landskab sparet, så har et annet det så meget sværere.
- Flere kulturfolk har store provinser, som der tales et selvstændigt sprog i, og de forstår ikke hovedsproget; ænda forlander de ikke to officielle fællesmål. Dette hos folk så manstærke at de kunde ha råd til det.
- At sammenligne vore bygdemåls stilling med finnernes, flamlændernes, ungarernes sprogforhold eller med lignende hvorsomhelst er i høj grad dadelværdigt, fordi det misviser.
- Et tilfælle som vort, at bygdemålene danner et nyt fællesmål til fortrængsel af deres egen kulturætling, og at dertil forlanges statshjælp, det er uten sidestykke i noget land.
- Bevægelsen bort fra tvelydene er fælles for hele den nordiske sprogring.
- Det ny fællesmåk for svenskerne ta sig ut som et svensk almuesmål.
- Kampen mellem de to fællesmål må, efter almindelig tro, minst række gennem to hundre ord.
- Inøvelsen i det ny fællesmål faller så svær, at „målskular“ på tre måneder for utlærte skolemæn regner Arne Garborg for ingenting.
- At gi statshjælp til inøvelse af det ny fællesmål er statens forsøk på at blodtappe det, vi har.
- Dette, mens almuens oplysning er stærkt stigende, og navnlig bønderne har nåd fræm til flertal i tinget, har sat sine standsbrødre in
