Side:Til dem som forkynner.djvu/22

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

med den ret, hine folks mål har til at hævde eget liv overfor fullstændig fræmmede og aldeles uforstådde!

Dagbladet 4. juni.

Jeg tillot mig at stanse den rent skamløse trafik: at sammenligne det bry, vore bønder (som alle andre bønder) kan ha for sine, bygdemåls skyld, med finnernes, flamlændernes, ungarernes kamp mot svensk, frank og tysk. Nu svare, at det var ikke så at forstå; de mente bare, at også disse folk har gamle kulturmål over sig, og ænda er de ikke nøjde med dem.

Nej, det tror jeg! Om vi hadde portugisisk over os, så nøjde vi os visst ikke med det, hvor gildt portugisisk kan være. Men i Norge blir kulturmålet (når det tales grejt og rent) forståt af hvær boklært jente og gut i hele landet, fordi det er vort eget mål. Så skal sanhedskærligt folk slutte med den sammenligningen.

Nu foreslås andre sammenligningsæmner, således provençalernes forhold til nordfransken. Ja, så gærne! For i de to mål forstår de ikke hværandre, og ænda kræver ingen to fællesmål i det store Frankrige, som nok kunde ha råd til det!

Dagbladet 18. juni.

Jeg mærker mig med taknemmelighed, at endelig har de opgit den påstand, at bondemålstrævet ligner finnernes, flamlændernes, ungarernes kamp — endelig! Fred være med den!

Men nu rykker provençalerne o. fl. in for at bevise — hvad? Jo, at folkefærd, som engang var selvstændige og tildels hadde selvstændig