holdet af deres Forslag S. 188 flg.; endel af det medfølgende Brev gjengives hos ham S. 185, og paa Stilen kjender man strax v. Westen. I høje Toner prise de Kongen og Kollegiet; „Verden kunde nu forstaa, at sand Gudsfrygt var ikke Kjætteri, og at det var Kongens Alvor, hans Undersaatter skulde være Christi Efterfølgere“. De erklære fremdeles, at de ansaa denne Foranstaltning til Missionens Fremme som et gunstigt Svar paa sin indgivne Ansøgning om Midler til Christendommens Forbedring, takke for sin udsendte Broders, Eiler Hagerups, Befordring, hvem Kollegiet naadig havde hørt, og gjennem hvem de havde modtaget trøstelige Hilsener fra Kollegiet, Noget, som gav dem Haab om, at deres Ansøgning om Kirkedisciplin og Kirkeret vilde blive tagen i Betragtning. Samme Dag (24de Maj 1715) sendte de ogsaa en Skrivelse til de tre Professorer, hvori de takke og prise dem for, hvad de havde udrettet, og opmuntre dem til Bestandighed. De oplyse i denne Skrivelse, at de efter Professorernes Forslag havde begjæret af Kongen, at en ny Ordinants maatte forfattes, og at dette Arbejde maatte overdrages Biskop Worm, Mag. Brinch og de tre Professorer samt En af Geheimeconseillet; dette Forslag stemmer omtrent med den Bestemmelse, som vi have seet, at Kongen gav. Af et Hyrdebrev fra Biskop Peder Hersleb til Christiania Stifts Præsteskab af 6te August 1731 sees, at den nedsatte Kommission, som var bleven forstærket med Hofprædikanterne (hvoriblandt Hersleb) og Kjøbenhavns Sognepræster, virkelig traadte sammen; „men efter nogle Conferentser blev det afbrudt, indtil den ulykkelige Ildebrand (1728) borttog med meget Andet Alt det, som dertil var indkommen“. Alterbogen blev derfor oplagt paany „Ord for Ord, undtagen Trykvildelserne forandret“.
En af de syv Præsters Klager var allerede afhjulpen, og de udtale i Brevet til Missionskollegiet sin Glæde derover. Der var nemlig truffet Foranstaltning til, at Bibler kunde faaes
