buch og Trellund, tvende af Politicis, som imodtage alt
dette og redigere til en vis Concept. 4) Kirkerettens Projekt
at omsendes til Bisperne, om de have Noget derimod at sige.
5) Da endelig et almindeligt Rituale at indføres overalt udi
Rigerne. 6) At Hs. Majestæt maa drage Omsorg for, at
Studiosi blive bedre oplærde, og ingen udygtige eller ugudelige
befordres til Præster, ja at Inspection over dem vorder
vel forsynet. – Hvad der siden blev af denne Sag, vides
ikke; Forslag til Kirke-Retten fra disse arbejdsomme Præster
blev virkelig indsendt strax efter Hr. v. Westens Hjemkomst
fra den første Rejse til Finmarken“. (v. Westens første Rejse
varede fra 26de Maj til 5te Novbr. 1716).
Eiler Hagerup, nu Præst i Kallundborg, virkede fremdeles for den fælles Sag; han indleverede et Brev fra de syv Præster til Dronning Louise, hvori de takke hende for den Gunst, hun hidtil havde vist dem. Hun lover dem i sit Brev fremdeles at ville virke for dem (Brevet findes hos Hammond, S. 124). Men hendes Indflydelse var vel ikke stor, da Kongen jo endog, medens hun levede, lod sig vie til venstre Haand til en Anden, Anne Sophie Reventlow.
Sagen var vel den, at Fredrik den Fjerde, som vistnok oprigtig vilde sine Landes Vel, dog ikke følte sig kaldet til at foretage nogen saadan Reformation i Kirken, som disse Mænd krævede. Hans Interesse drejede sig fornemmelig om det Materielle, og selv hans huslige Liv vidnede, som man af hans besynderlige Dobbeltægteskab maa slutte, om, at han ikke kunde være besjælet af nogen ret christelig Aand. Man kan maaske ogsaa antage, at han med sit praktiske Blik vel indsaa, at det ikke var paa den Maade, at den forfaldne Christendom skulde oprettes. Imidlertid havde dog, som før bemærket, den af Spener og Franke bevirkede Vækkelse trængt ind, og Stemningen blandt Folket begunstigede Oprettelsen af flere gavnlige Indretninger, f. Ex. Vaisenhuset og især Missions-
