paa Throndhjems Skole, ligesom Th. v. Westen og Eiler Hagerup. Man kan saaledes tænke sig, at disse unge begavede Mænd tilligemed flere Samtidige, f. Ex. de nævnte Brødre Hersleb[1], i sine Studereaar have dannet en liden Vennekreds, hvori Kirkens Forholde ofte diskuteredes, et lidet collegium pietatis i ægte spenersk Aand, hvor maaske ogsaa Tanken om en saadan Forening opstod, som de senerehen stiftede, da de bleve ansatte i Præstegjeld, hvis Beliggenhed kunde gjøre det muligt for dem at samles engang imellem. Til disse fire Præster, blandt hvilke Thomas von Westen var den Ledende baade paa Grund af sin ualmindelige Lærdom og sin livfulde og virksomme Charakter, sluttede sig nogle af de nærboende Præster, nemlig Hr. Nicolai Engelhardt, Vicepastor til Nesset, en mild og from Mand, som blev Thomas v. Westens kjæreste Ven og Raadgiver, hvorom de nedenfor i Anhanget leverede Breve vidne. Fremdeles Hr. Amund Barhow paa Kvernes; hos ham var Eiler Hagerup Kapellan, og denne har vel vundet ham for Foreningen. Den ældste af de syv Præster var Mag. Jens Juel (Broder af den ulykkelige Amtmand Povel Juel), en dygtig og velstuderet Mand. Disse Mænd sluttede sig paa Grund af fælles Aandsretning og fælles Interesser sammen, og vel maatte de ogsaa mistvivle om ene at kunne naa til et heldigt Resultat, saa dybt som deres Menigheder vare sjunkne. I en Skrivelse til Biskopen erklære de om sine Menigheder, at „de annammede dem, ej vidende noget Grundigt om Treenigheden, Christo, Troen, Retfærdiggjørelsen, Fornyelsen, Sjælens Udødelighed og Opstandelsen, hvorfor de maatte katechisere oftere og længere, end Folk vare vante
- ↑ Peder og Jakob Hersleb kom begge til Kjöbenhavn 1703; den yngre Broder Ole kom først 1713, men at Th. v. Westen senere hen maatte have stiftet Bekjendtskab og Venskab med ham, kan man vel slutte deraf, at denne efter v. Westens Död udgav et Verk af ham: „Sjungende Gudstjeneste hjemme i Huset“. Kbhavn 1731.
