i Stiftet er arrangeret, og hvad videre mangler. I øvrigt drives saavel ved Presterne som ved Kjøbsteds Katecheter, Degnene og Skoleholdere paa Landet Katechisationen flittig og vel. Over disse nuværende Degne, Katecheter og Skoleholdere ere ellers ingen Klagemaal i dette Aar mig forekomne.
5) Det jeg ellers haver observeret at kunde i Guds Kirke tjene til Opbyggelse, bestaaer (foruden hvis jeg tilforn den høiloflige kongl. General-Kirke-Inspection haver udi de forbigangne Aar insinueret) udi efterfølgende: 1) at de nær Kirkerne paa Landet værende Krohuse maatte ved allernaadigste Befaling til Amtmænd og Fogder vorde afskaffede, som forvolde hos Mange Drukkenskab paa Sabbats- og Prædikedage til stor Forargelse. 2) At Kjøbstæders og Amters Øvrighed maatte alvorlig tilholdes at holde over de høipriselige Sabbats Forordninger og straffe de skyldige Overtrædere. 3) Som ogsaa baade en Del de Rigeres Børn, som og de fleste Tjenestefolk i Kjøbstæderne ei ere at overtale med bedste prestelige Formaninger til at komme, især om Onsdagene, til Katechisationen, de skyldige eller deres dem derfra hindrende Husforældre i Kjøbstæderne saavelsom paa Landet maatte allernaadigst paalægges nogen taalelig Pengemulct til de fattiges Skoler og Skolekassen. 4) Om Deres Kongl. Maj. allernaadigst maatte behage at befale hver Kirkeeiere i Stiftet at kjøbe den in qvarto nylig oplagde danske Bibel, en til hver saavel Hovedkirke som Annex. 5) Om Forraad af Katechisme, Katechismi Forklaringer, Psalmebøger og de smaa Bibler i 8vo, Huspostiller, gudelige Bønner og Communions Bøger, item til Tjeneste for Degne og Skolemestere Rambachs og Speners paa dansk verterede Katechisations Betænkninger allernaadigst maatte befales i de 4 Kjøbstæder Christianssand, Arendal, Øster Risøer og Stavanger til Sogne Presterne fra det kongl. Waisenhuses Bogtrykkeri at vorde sendte indbundne og for billig Pris solgte paa bemeldte Sogne Presters Ansvar til Betalning, paa det baade Ungdomnien og andre ei skulle klage over Mangel paa slige Bøger, som fra bemt. Kjøbstæder beleiligst i det ganske Stift kunde indføres. 6) Endelig som en Del Provster og Prester her i Stiftet beklage sig, at den Dem i Deres kongl. Maj. norske Lov allernaadigst givne fri Skyts til Lands og Vands paa Deres lovlige Kirke-Visitatser og Embedsreiser ofte af Almuerne og vedkommende enten negtes eller langsom opholdes, Deres Embede tilhinder og Dem selv til Udgift og Byrde – Saa vilde Deres Kongl. Maj. allernaadigst befale Stiftets Amtmænd herudi ved Fogder og Lensmænd at være dem til Assistence og Befordring ved bemeldte fri Skyts.