Danmarks og Norges Ritual indført) kunde baade være fornøden eg opbyggelig.
II. Ordet Confirmation betyder en Stadfæstelse eller Bekræftelse, og naar det Ord Ungdommens lægges til, eller som det i andre lærde Skrifter kaldes Catechumenorum, da er det saa meget som de mundtlig ved eenfoldige og tydelige Spørgsmaal og Gjensvar i deres Tro og Christendom underviste døbte unge Børns Stadfæstelse og Bekræftelse ved en lovlig kaldet Guds Menigheds Lærer i deres Daabes Naadepagt med Gud, som dog ikke hænger af Presten eller den udvortes blotte forrettede Ceremoni og Gjerning, men ved Guds Ord og en alvorlig Bøn haver sin aandelige Kraft og Trøst af den treenige Guds Faders, Søns og Helligaands Naade og Naadevirkninger i de troende Unges Sjele. Og endskjønt da denne Kirkeskik, Confirmationen, hverken med klare Ord i den hellige Skrift er befalet af Gud, eller indstiftet af Gud som et fornødent Saligheds Middel, saa dog, efterdi den haver baade de apostoliske og første Christnes Skikke til Efterlignelse og Efterfølgelse, tjener og til sand Opbyggelse for Unge og Gamle i Kirken, er det høi priseligt og christeligt af vor allernaadigste Konge betænkt samme opbyggelige Kirkeskik i Danmark og Norge ved allernaadigste Befaling at indføre.
III. Confirmations Definition eller korte Beskrivelse kan en Deel gives efter sit Navn, og da er den de unge Skolebørns eller vel underviste og oplyste døbte Christen-Børns Bekræftelse i den kjendte og bekjendte christelige Troes Lærdom. En Deel kan Confirmations Beskrivelse gives efter sit Indhold og Sagen i sig selv, og da er Confirmationen en christopbyggelig Kirkeskik og Forretning, ved hvilken de unge døbte christne Børn, førend de komme til Alterens Sakramente, fremstilles offentlig for Guds og den ganske Menigheds Aasyn paa en bekvem anordnet Tid og Sted i Kirken, og da af Confirmatore (som kan være efter den første Kirkes Skik en lovlig kaldet Biskop eller Ældste, en Prest, Hyrde eller Lærer) overhøres i deres Catechismi og Børnelærdoms Hovedstykker, offentlig aflegger deres Troes Bekjendelse og ved et helligt Forsæt love og tilsige, at de ved Guds Aands Naade derefter vil, efter deres Daabes Pagt og Løfte, leve christelig, blive faste ved deres Tro til Døden og haabe fast efter Døden det evige Liv og en ærefuld Opstandelse. Hvorpaa da Presten, da Confirmator, med Bøn og Haands Paalæggelse, som et Sendebud i Christi Sted forkynder og forsikrer dem Guds Naadepagts Fornyelse med dem, som de bekom i Daaben, og det i den Treenige Guds Faders, Søns og Helligaands Navn, sluttende med Herrens Velsignelse over
