3) Bør det tilspørges om de fornemste den christelige Religions Hovedlærdomme og svare til hver, og dersom det ikke endnu ret forstaaer dem, da bedre derudi at vorde undervist.
4) Paamindes om ved saadan sin Troes rene Lærdom og Bekjendelse at forblive bestandigen og at tilsige sig at ville have Afsky til alle hedenske kætterske vildfarende sværmerske og vanhellige Lærdomme og Meninger.
5) Gjøres alvorlig Formaning af Guds Ord, at det bliver bestandig i sin Daabes Pagt samt i den sin bekjendte Troes rene Lærdom, og at voxe daglig meer og meer i en sand Troe og Christendom.
6) Derpaa kan ske af Biskopen og Presten offentlig Forbøn til Gud over disse Børn, at Gud ved sin Helligaand vil styre, opholde og bestyrke dem i denne Bekjendelse til deres Sjeles evige Salighed, til hvilken Bøn ogsaa kan uden nogen Anstød føies Hændernes Paalæggelse, som ikke vorder forgjæves efter Guds naadige Forjettelses Ord, der lover at styrke og bekræfte sine Troende i sin Naade. Ja det kom ogsaa saa vidt efter Mag. Trochilli Arnkiels, fordum Provst og Pastor til Apenraade, hans Ord i det Skrift han kalder christliche Confirmation der Catechumenorum, trykt i Schleswig 1693[1], hvilket Skrift jeg forhen haver recommenderet Dem om muligt at faa tilkjøbs, men ellers og tilskrevet Hr. Geheimeraad Obersecretair von Holstein, at det maatte verteres paa dansk og paa ny oplægges (Cap. 9, § 9 p. 95 og 97), at i det Aar 1534 blev den pomerske Kirke Ritual forfattet af Dr. Bugenhagen, og Aar 1537 blev af samme Dr. Bugenhagen, efter sal. høilovlig Ihukommelse Kong Christian den 3dies Befaling, først paa Latin oversat, gjennemseet og approberet af sal. Doct. Luthero, siden Aar 1542 for den Schleswig-Holstenske Kirke paa tysk, men Aar 1553 for den danske og norske Kirke oversat paa dansk, og der iblandt indført, hvorledes Confirmationen som en opbyggelig Kirkeskik skulde holdes[2]. Siden er den Aar efter Aar meer og meer i Holsten, i Tyskland og anden Steds indført, ja endog findes brugelig i England og i den engelske Kirke Ritual indført, men hvorfor den i vort danske og norske Kirke Ritual ei er indført, vides ei Aarsagen til, og om den er tilstrækkelig, da dog denne Confirmations Ritus (om den havde før været i
- ↑ og 1698. Han söger at vise, at Konfirmationen fra Arilds Tid har været brugelig i Slesvig og Holsten.
- ↑ i Hole blev Konfirmationen indfört af den dygtige Gudbrand Thorlakson, som fra 1571–1629 var Bisp i Hole. Den driftige P. Hersleb fik den ved Gejstlighedens Understöttelse paabegyndt i Akershusstift 1734.
