Bøn og Haands Paalæggelse bekræftede i deres Daabs Naade-Pagt med Gud og velsignede. Da nu saadan Kirkeskik ved Confirmationen var næsten udi 800 Aar paa sine Steder i god Stand, blev den ved Pavedømmets vrange Lærere forfalsket og fordærvet, gjort til et Sakrament, og brugt derved mange unyttige, mod Guds Ord stridige og forfængelige Ceremonier, som kan læses i det tridentinske Concilio, som sal. Dr. Chemnitius i bemeldte sin examine vel haver igjennemgaaet og refuteret. Men efterat Confirmationen næsten i 600 Aar under Pavedømmet var fordærvet ved hine forblindede og vrange Lærdomme og Ceremonier, da kom den igjen i god christelig Brug og Stand udi den ønskelige Reformations Tid ved sal. Dr. Morten Luther, sær Aar 1520, da han blandt andet i sine wittenbergske latinske Skrifter skriver om det aandelige babyloniske Fængsel og derudi ønsker den rette Brug af den Kirkeskik, Confirmationen, som i Apostlernes Tider.
Siden er den meer og meer udbredt og især renset fra Pavens vrange Lære, Aar 1566 ved Dr. Luthers Discipel, den berømte Theolog og Professor til Wittenberg, siden Superintendent til Brunsvig Doct. Martin Chemnitii examen concilii Tridentini i bemt. hans examinis anden Bog, hvor man læser in editione Francofurt. An. 1596, at han skriver om Confirmations rette Brug og Nytte, af Latin oversat paa dansk med efterfølgende Ord.
Confirmations Skikken (naar man tager derfra Papisternes unyttige, overtroende og mod den hellige Skrift stridige menneskelige Lærdomme) kan gudfrygtelig og til Kirkens Opbyggelse, efter den hellige Skrifts Bifald, bruges paa efterfølgende Maade: 1) at nemlig de Børn, som ere døbte i deres Barndom og siden, naar de ere komne til skjels Aar og Alder, ere blevne rettelig underviste af deres Catechismo udi deres Troes og Christendoms rene Lærdom, og den nogenlunde haver begyndt at fatte, kan fremstilles for Biskopen eller Presterne i Guds Menigheders Aasyn og da først ved enfoldig og kort Opmuntrings Tale erindres og tilspørges om deres Daab, hvor, hvorfra, hvorledes og til hvad Ende de ere døbte, hvad den ganske hellige Treenighed i deres Daab gav og beseglede dem, nemlig sin Freds Forbund og sin Naades Pagt, hvorledes de og paa deres Side lovede at forsage Djævelen og alt hans Væsen og alle hans Gjerninger, hvorledes de Børns eller det fremstillede Barns Troes Bekjendelse da skede, samt Lydigheds Løfte. 2) Maa saadant et Barn offentlig i Menighedens Nærværelse selv svare og gjøre Regnskab for denne sin Troes Bekjendelse og Lydigheds Løfte i Daaben.
