skyldigst; naar jeg læser de derudi meldede Besværinger over de urigtige og confuse, de uefterretlige og manglende Stifts-Hoved-Breve og Bøger, de saa mange Aars uklarerede publique Regnskaber allesteds, som man haver fundet for sig, da veed Gud, jeg hjertelig haver condoleret Deres Sorg og Møie, og maa bekjende, at De haver havt ligesom Augiæ Stabulum for sig at see renset, og kan (skjønt efter min gode sal. Formand var og meget sligt at sætte i Orden og bringe til Rigtighed) dog prise mig til Guds Ære lykkeligere, mens hvem kunde vente andet efter Deres afgangne Formand, som tog παρεργα vare og lod το εργον fare, som trængte sig ind i fremmede Bestillinger og haver efterladt Dem saa møie- og sorrigfulde Bestillinger (Dem Herren den sterke Gud hjælpe Deres Høiærværdighed at bære og bedre) ja efterladt os hver i sit Stift ved Kirkernes Afhændigelse mange Gravamina, som daglig forekomme og vil i Længden blive værre[1]. Hr. Stiftamt. With haver med mig ladet udgaae her i Stiftet Brever, om at indsendes fra Provster og Prester lovlige Syner over Kirkerne med derhos værende Besværinger over bortsolgte Kirkejorder, hvoraf Kirkerne ei faaer deres Landskyld efter sidste Landskylds Forordning. Tiden vil lære, hvad Udfald det vil faae. Kjere Hr. Collega! hvad Raad med Deres gode Betænkning er der vel til at faae Degnekaldene i vore Stifter forsynede med gode, skikkelige fattige Studenter? Er der vel andet Middel end at vi conjunctim begjerede, at der (som i Danmark) maatte allerunderdanigst udbedes noget Hjælp fra Fogderierne af de kongl. Revenuer, at der i hvert Hovedsogn eller midt i Prestegjeldet kunde vorde Skole- og Degnehuse bygde og Degnene noget Levemiddel tillagt. Var og ikke Uniformitet i Katechisationen (dog paa den eenfoldigste Maade) efter Rostochs og Bornemanns Forklaringer fornøden, og at Presterne ei toge Nogen til Alters, før de kunne læse i Bøger og gjøre god Rede for deres Daabspagt. 2) Var ikke det opbyggeligt, at Presterne allevegne loco exordii catechetice udlagde Linie efter Linie Børnelærdommen. 3) Var det ikke godt at faae Presteenke og Degneenke Cassam indrettede, kunde ikke, om ei andensteds, da Kongen Kapitalerne betroes. 4) Hvad synes Deres Høiærværdighed om Prestegaardenes Kjøb i Norge ligesom i Danmark, og at 100 Rdlr. deraf kunde erlægges til Manufakturers Oprettelse i Hovedstæderne for at flye ledige Betlere Arbeide? Mere vil jeg ei dennesinde lægge under Deres Betænkning og Raadførelse, men sluttelig paa deres kjerlige og ufortrydelige Gjensvar spørge: Hvad er det, som mellem Dem og Een vor fælles
- ↑ Den bekjendte Deichmann.
